søndag den 14. februar 2016

Nye udfordringer

Pu ha, jeg kan mærke at det her bliver et meget personligt indlæg.

Jeg har lige fået tilbudt rollen som understudy på Florence i Chess, med to garanterede forestillinger! Det er jo for vildt! (Det er den kvindelige hovedrolle OMG!)

Jeg er skide stolt, ovenud lykkelig, og rædselsslagen! Jeg har ikke spillet teater siden 1998, hvor jeg definitivt lagde skuespillet på hylden.

Jeg synes ikke jeg var dygtig nok, havde ikke lyst til det liv der fulgte med og kunne ikke rigtig "give slip" på scenen.

Tør jeg mon åbne den dør igen?

Hvad hvis jeg failer helt vildt? Hvad hvis det bliver pinligt? Hvad nu hvis jeg slet ikke kan finde ud af at spille? Hvad nu hvis jeg ikke kan lære sådan en stor rolle udenad?

Men hvad nu hvis det bliver fantastisk? Jeg kan mærke den gamle cirkushest i maven. Den har ligget der i 18! år og sovet og nu vil den ud at galoppere!

Hvad nu hvis det bliver det fedeste i verden! Jeg får lov at lære en masse spændende mennesker at kende, jeg kommer til at lære en fandens masse, jeg kommer med garanti ud af min comfortzone 1000 gange!

Jeg får lov til at synge! Synge minimum 6 timer om ugen! Fuck det! Vi tog jo til Schweiz for at opleve og leve, jeg springer sgu ud i det! Med begge ben og bind for øjnene. Det her eventyr har lige taget en drejning jeg på ingen måde havde forventet.

Så må jeg lære at jodle en anden gang.